Indkøbs kurv

Din kurv
Din kurv er tom

Log ind

Hvad er en halmgris?

halmgris2

En halmgris er en glad gris, fordi den er vokset op på en gård hvor dyrevelfærden er i højsædet. Den bor i en åben stald, med masser af halm den kan rode i, frisk luft og ekstra meget plads. Det giver grisen de optimale betingelser for at den kan udvise sin naturlige adfærd, og i det hele taget leve et godt liv.

Når grisen er ca. 13 uger gammel, er den klar til at blive slagtet. For at sikre at slagtningen lever op til skrappe krav, der er i forhold til fødevaresikkerhed i Danmark, har vi en samarbejdsaftale med et lokalt slagteri, der foretager alle vores slagtninger. En halmgris vejer ca. 90 kg, når den er slagtet.

Som udgangspunkt leveres grisen parteret og pakket i poser, lige til at lægge i fryseren. Men du kan også vælge andre muligheder.

Kan man købe mindre portioner ?

På halmgrisen.dk har vi valgt kun at sælge hele grise (Dvs. ca. 90 kg kød (slagtet vægt)). Det kan naturligvis godt være en voldsom portion for nogen. Men da grisen bliver leveret parteret og pakket i plasticposer (med mindre andet er valgt), er den let at dele med naboer, venner eller familiemedlemmer.

Hvis man ikke lige kender nogen, man kan dele en gris med, kan vi anbefale at man benytter vores forum. Her har vi en hel kategori, der er dedikeret til folk med små frysere, så de kan finde ligesindede.